Der er sket en betydelig afdæmpning i befolkningens forventning til boligprisudviklingen i forhold til for 1 år siden. Mens hele 30 pct. af befolkningen i 2005 troede, at boligpriserne det efterfølgende år ville stige med mere end 5 pct., er det nu kun ca. 10 pct. af befolkningen, der tror det. Det er et sundt tegn, for var der ikke indtruffet et skifte i befolkningens forventninger, ville det give anledning til bekymring i forhold til boligmarkedets stabilitet.
Selv om området omkring hovedstaden har oplevet kraftigere prisstigninger end resten af landet, skiller forventningerne til de kommende års boligpriser i Hovedstatsregionen sig ikke nævneværdigt ud. Til gengæld er nye boligkøbere lidt mere optimistiske omkring kommende prisstigninger end gennemsnittet. Det viser en undersøgelse, som Catinét har gennemført for Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Link til analysen til højre her på siden.